Solfaktor official logo
Rejser til Middelhavet

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Middelhavet

En ferie ved Middelhavet i Sydeuropa er nok det, de fleste forbinder med sommerferie sydpå. Med solrige kyststrækninger, lækre sandstrande, krystalklart vand og en overflod af kultur og historie, er Middelhavsområdet et sandt paradis for alle typer rejsende. Find din drømmeferie ned til varmen ved Middelhavet hos Solfaktor!

Middelhavets kyststrækning strækker sig over tre kontinenter: Europa, Asien og Afrika, og de forskellige lande og regioner langs kysten har alle deres unikke charme og kultur. Middelhavet er ikke kun det ideelle rejsemål til sommerferie, men uden tvivl også favoritten om efteråret og foråret, både til eksempelvis en familieferie på Mallorca, en oplevelsesrig ferie på Malta eller en storbyferie til Barcelona. Spanien er det mest populære rejsemål ved Middelhavet, men naturligvis er også lande som blandt andet Italien, Grækenland, Cypern, Tyrkiet, Kroatien og Frankrig nogle populære og højtelskede feriedestinationer.

Populære rejsemål ved Middelhavet 

Spanien

Spanien er det mest populære rejsemål ved Middelhavet, og landet byder på mulighed for både storbyferie og strandferie. Byer som Barcelona, Alicante og Valencia er velkendte destinationer til storbyferie i Spanien,  og  byder på imponerende arkitektur og spændende kultur. Kystområder som Costa del Sol, Costa Blanca og Costa Brava byder på smukke strande med lunt badevand - for ikke at glemme Mallorca med børnevenlige Alcudia eller Ibiza og livlige San Antonio. Derudover kan man i Spanien nyde lækker mad og vin, som eksempelvis den kendte tapas, der er en vigtig del af den spanske kultur. På en ferie til Spanien og ned langs vestkysten af Middelhavet, finder du derfor alt en ferie skal og bør indeholde.

>> Læs mere om rejser til Spanien

>> Læs mere om rejser til Costa Brava

>> Læs mere om rejser til Mallorca

Italien

Italien er et af de mest populære rejsemål i Sydeuropa, og landet har en utrolig rig kultur og historie at byde på. Med alt fra de imponerende ruiner i Rom, perfekt til en storbyferie, det klare vand ved de maleriske kystbyer i Cinque Terre og de farverige huse på øen Capri til den landlige idyl i Toscana og den barske natur på Sicilien, er der noget for enhver smag i Italien. Desuden er italienerne kendt for deres udsøgte gastronomi og vin, som man kan nyde på de mange hyggelige caféer, trattoriaer og restauranter rundt omkring i landet. Kysten langs Italien er ganske enkelt spektakulær. 

>> Læs mere om rejser til Italien

>> Læs mere om rejser til Toscana

>> Læs mere om rejser til Amalfikysten

Grækenland

Grækenland er et land der ligeledes byder på en rig historie og kultur, og landet er kendt for sine smukke øer i Det Ægæiske Hav omgivet af turkisblåt vand. Øer som Kreta, Rhodos, Korfu og Santorini er populære ferieøer, særligt hvis ferien skal være med fokus på sol og strand. Vil du på storbyferie, kan du med fordel rejse til byer som Athen og Thessaloniki, der begge byder på et væld af spændende seværdigheder. Desuden er det græske køkken kendt for sin lækre mad og vin, som eksempelvis de græske gyros og den bitre hvidvin retsina. Grækenland er endnu et af de fantastiske rejsemål du finder på en ferie til Middelhavet.

>> Læs mere om rejser til Grækenland

>> Læs mere om rejser til Rhodos

>> Læs mere om rejser til Korfu

Kreta

Øen Kreta i Middelhavet, som tilhører Grækenland, er næsten som et lille land i sig selv. Kreta byder på en spændende historie og en lang række fantastiske og børnevenlige strande, som kun Middelhavet kan tilbyde. Beliggende mellem Europa og Afrika, kan du se frem til en ferie med masser af sol og godt vejr fra tidligt forår til sent efterår. Er du allerede vild med den græske kultur, og vil du have lidt ekstra sol og badning på ferien, er det Kreta, du skal rejse til. 

>> Læs mere om rejser til Kreta

>> Læs mere om rejser til Chania

>> Læs mere om rejser til Agios Nikolaos

Kroatien

Kyststrækningen ved Kroatien er kendt som en af de smukkeste i Europa med idylliske øer, smukke strande, krystalklare bugter og historiske byer, der er ideelle til afslapning, sightseeing og vandsportsaktiviteter. Man kan måske argumentere for, at Kroatien tilhører Adriaterhavet - men vi tillader os nu alligevel at tage det med i præsentationen om rejser til Middelhavet. Byer som blandt andre Dubrovnik og Split er nogle af de mest populære destinationer langs kysten i Kroatien til en storbyferie fyldt med historiske seværdigheder, der nemt kan blive kombineret med en badeferie ved stranden. På halvøen Istrien i det nordlige Kroatien finder du flere populære destinationer til en børnevenlig ferie med sol og strand. Her ligger populære Pula med flotte strande, Porec med et livligt udeliv og den idylliske kystby Rovinj. Er rejse til Kroatien byder på alt, man kunne ønske sig på ferien. 

>> Læs mere om rejser til Kroatien

>> Læs mere om rejser til Dubrovnik

>> Læs mere om rejser til Istrien

Populære rejsemål ved Middelhavet 

Frankrig

Frankrig er kendt for sin gastronomi, kunst og kultur, men også for sine smukke strande langs den sydlige kyst ved Middelhavet, nemlig Den Franske Riviera. Frankrig går nogle gange lidt i glemmebogen, når det kommer til strand ved Middelhavet, men landet kan sagtens være stolt af sine smukke strande på den sydlige kyststrækning ved Middelhavet, Byer som Nice, Cannes og Marseille byder på en spændende blanding af gammel og ny arkitektur, og den smukke, franske middelhavsø Korsika byder på en autentisk atmosfære, dejlige kystbyer og gode forudsætninger for en afslappende ferie med både strand, mad, vin og oplevelser ved Middelhavet.

>> Læs mere om rejser til Frankrig

>> Læs mere om rejser til Den Franske Riviera

>> Læs mere om rejser til Korsika

Tyrkiet

Tyrkiet er et populært rejsemål til badeferien ved Middelhavet, og er kendt for sine idylliske strande og maleriske landskaber. Landet er nemlig hjemsted for nogle af de mest populære feriebyer, herunder Antalya, Alanya og Bodrum. Historiske Istanbul, der tidligere var den tyrkiske hovedstad, er en smuk by med historiske monumenter som Hagia Sofia og Den Blå Moské. Tyrkiet er også kendt for en kultur med traditionelle danse, musik og kunsthåndværk, der afspejler dets unikke blanding af europæisk og mellemøstlig indflydelse. Tyrkiet er naturligvis også kendt for god mad og venlige, gæstfrie mennesker, som du vil møde på din ferie. 

>> Læs mere om rejser til Tyrkiet

>> Læs mere om rejser til Alanya

>> Læs mere om rejse til Side

Malta

Malta er en ø-nation i det sydligste af Middelhavet beliggende syd for Sicilien. Malta er kendt for sin rigdom af historie og kultur med arkæologiske udgravninger og bygninger fra flere forskellige tidsaldre. Hovedstaden Valletta er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste takket være de historiske monumenter og museer, der er et must at opleve. Malta er også kendt for sine smukke strande og dejlige badevand som ved St. Julians og Sliema, og øen er derfor en populær destination både til badeferie og til oplevelsesferie. Rejser du til Malta, kan det også anbefales at tage på udflugt til den smukke "lillebror"-ø Gozo.

>> Læs mere om rejser til Malta

>> Læs mere om rejser til Valletta

>> Læs mere om rejser til St. Julians

Cypern

Cypern er beliggende i det sydøstligste hjørne af Middelhavet syd for Tyrkiet, og byder på alt fra sol og strand til historie og kultur. Cypern er nemlig særlig rig på sidstnævnte med en blanding af græske, tyrkiske og romerske indflydelser. Historien i Cypern går faktisk helt tilbage til antikken, og man kan finde mange historiske monumenter og arkæologiske steder, der er velbevarede og imponerende at opleve. Cypern har været opdelt i en græsk del og en tyrkisk del siden 1974, da Tyrkiet invaderede. Denne opdeling har ført til politisk konflikt og spændinger mellem de to samfund, der stadig er til stede den dag i dag. Men ikke desto mindre blomstrer turismen alligevel på øen, og Cypern er fortsat et yderst populært rejsemål ved Middelhavet året rundt.

>> Læs mere om rejser til Cypern 

>> Læs mere om rejser til Larnaca

>> Læs mere om rejser til Protaras

Uanset om du søger en afslappende badeferie eller en aktiv ferie med sightseeing og kulturelle oplevelser, så er en ferie til landene ved Middelhavet destinationer der ikke skuffer. Hos Solfaktor finder du et væld af destinationer ved Middelhavet, og du kan helt sikkert finde lige dén pakkerejse med fly og hotel, som passer til dig og dine ønsker!