Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Letland
Letland er det største af de baltiske lande. Det er dog en miniput sammenlignet med den mægtige nabo mod øst, Rusland, som har haft stor betydning for Letlands historie og selvforståelse. Der er stadig et stort russisktalende mindretal, og kulturelt er der stadig i mange sammenhænge en tydelig opdeling mellem befolkningsgrupperne.
Riga er i dag den største af de tre hovedstæder i Baltikum og Letlands mest populære rejsemål. Her kan du blandt andet udforske et af Østeuropas største indendørs markeder, Centralttirgus Naktstirdzinš, og den gamle bydels brostensbelagte gader med et utal af arkitektonisk enestående bygninger.
Uspoleret natur og kultur
Med under to millioner indbyggere i et land, der er halvanden gang større end Danmark, er der god plads til naturen i Letland. Over halvdelen af landet er dækket af skov, der er utallige søer og ved den 500 kilometer lange kystlinje finder du talrige flotte, helt uspolerede sandstrande. På en rejse til Letland, får du derfor rig mulighed for også at nyde det fredfyldte liv uden for byerne.
Rejsende med appetit på uspoleret natur og autentiske kulturoplevelser har de senere år fået øjnene op for Letlands kvaliteter, og altså især hovedstaden Riga. Men selvom det efterhånden er mere end tre årtier siden, at Letland slap fri af Sovjetunionens jerntæppe, er turismen stadig forholdsvis begrænset. Det gør blot landet til et endnu mere attraktivt rejsemål. Sidst, men ikke mindst, er det stadig billigere at være turist i Letland sammenlignet med mange andre europæiske rejsemål.
Letlands regioner
Letland er opdelt i de 4 regioner Vidzeme (hvor hovedstaden Riga ligger), Kurzeme, Zemgale og Latgale. Uanset hvilken af de lettiske regioner du rejser til, vil du finde mange smukke steder i dem. Og selv om det primært er den livlige hovedstad, som de fleste besøgende tiltrækkes af, er det på en rejse ud i de skønne, uspolerede landskaber med de mange søer, dybe skove og indbydende sandstrande, at du oplever det ægte Letland.
Ser vi i første omgang bort fra Riga, er den største turistattraktion i Vidzeme-regionen den betagende Gauja Nationalpark på 90.000 hektarer, som rummer fantastiske naturlandskaber, der indbyder til aktiv ferie, og hundredvis af imponerende slotte, borge og herregårde. Den gamle by Cesis og dens to slotte har for eksempel gennemgået en komplet restaurering og er et must at besøge på en rejse til regionen. Længere mod syd er der i det bakkede landskab omkring Madona gode muligheder for vintersport.
I Kurzeme er attraktionen især kysten med flotte sandstrande. Nord for Pavilosta kan du for eksempel vandre flere kilometer ud af en helt uberørt kyst med fint sand under stejle skrænter. Langs regionens kyst ligger desuden talrige andre gamle fiskerbyer, og de to smukke havnebyer Ventspils og Liepaja, som er et besøg værd.
I den sydlige region Zemgale er meget af det flade landskab opdyrket. Det har traditionelt været landets spisekammer. Ikke desto mindre er en af områdets største attraktioner Tervete Naturparken med Eventyrskoven, som især børnefamilier kan bruge lang tid på at udforske.
I øst ligger Latgale, den mest russiske region i Letland. I Daugavpils, som er landets næststørste by, er næsten 80 procent af indbyggerne således russisktalende. Her kan du besøge fæstningen Dünaburg, der er en af de største fæstninger i Europa. Den blev oprindeligt bygget som et forsvar af det russiske riges vestlige grænse. Latgale er også kendt som "De blå søers land" for de mange småsøer, som præger denne del af landet.
Riga
Trods de mange andre spændende byer og naturområder i resten af landet er Letlands ubetinget mest populære destination den stemningsfulde hovedstad, Riga. Det er da heller ikke svært at forstå. Her er et væld af arkitektoniske skatte med gotiske katedraler og unik Art Nouveau, et livligt natteliv og masser af gode spisesteder. Kombineret med de billige priser betyder det, at det være være en skam at rejse til Letland uden at bruge mindst et par dage i Riga.
Næsten alle turistattraktioner, de historiske bygninger, markedshallerne, museer og hotellerne ligger inden for grænserne af det forholdsvis lille og letvandrede Centra rajons-distrikt, som består af Vecriga (den gamle bydel) og Centrs (det mere moderne forretningskvarter). I Rigas gamle bydel, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste, er omkring en tredjedel af bygningerne i den smukke Art Nouveau-stil.
Riga er med sine mere end 640.000 indbyggere ikke ligefrem en international metropol, men alligevel den største by i Baltikum. Det betyder blandt andet, at der her er utallige muligheder for at smage på både det lokale, lettiske køkken og internationale favoritter. Trænger du til at hvile og samle ny energi efter sightseeing, er der også rig mulighed for at stifte bekendtskab med landets berømte spakultur i Riga.
Rejser du hertil om sommeren, kan du nemt kombinere byens kulturelle oplevelser med afslappende strandliv. Blot 20 minutters kørsel fra Riga ligger således den populære kur- og badeby Jurmala (Jurmala).
Bedste rejsetidspunkt
Letland er et helårsrejsemål. Klimaet er ikke meget anderledes, end det vi kender i Skandinavien. Det er mest populært at rejse hertil i sommermånederne fra maj til august, hvor det er varmest og mest tørt.
Ligesom herhjemme stiger risikoen for nedbør, jo længere hen på efteråret man kommer. Uanset hvornår du besøger landet, bør du pakke tøj, så du er forberedt på lidt af hvert. Både efterår, vinter og forår kan dog også være flotte og interessante årstider at besøge Letland på - selvom strandene ikke kommer helt til deres ret.
Bestil din rejse til Letland online
Letland har én international lufthavn (RIX), som ligger 10 kilometer sydvest for Riga. I søgemaskinen her på Solfaktor kan du nemt finde de billigste flybilletter til din rejse og samtidig booke det helt rigtige hotel til nogle af markedets mest konkurrencedygtige priser.
Bestiller du en pakkerejse med både fly og hotel til Letland, er du hos Solfaktor selvfølgelig dækket af såvel pakkerejseloven samt rejsegarantien.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Letland som rejsemål
Billeder fra Letland