FAQ: Ofte stillede spørgsmål til rejsen
Velkommen til vores side med generel information om rejser med Solfaktor (FAQ = Frequently Asked Questions).
Her kan du finde svar på de hyppigst stillede spørgsmål der opstår før, under og efter en rejse. For flyrejse, billeje og hoteller har vi lavet en særskilt FAQ.
Læs FAQ om flyrejsen her
Læs FAQ om billeje her
Læs FAQ om transfer her
Læs FAQ om hoteller her
Generel information
- Afbestilling
- Afbestillingsforsikring
- Attraktioner og seværdigheder
- Bestilling af rejse
- Betaling
- Betaling på rejsemålet
- Billet / booking-reference / afrejsemateriale
- Børn og spædbørn
- Depositum
- Fejl og mangler
- Forlængelse af rejsen
- Forsikringer
- Gavekort
- Glemte sager
- Kontakt
- Kreditkort
- Overdragelse af rejse
- Pas og ID
- Rabatter
- Rejsebetingelser
- Rejseformer
- Rejsegaranti
- Rejseleder
- Reklamationer
- Restbetaling
- Sygdom på rejsen
- Tillæg og tilvalg
- Transport til og fra hotel
- Turistskat
- Unge under 18 år
- Visum
- Vaccinationer
- Valuta
- Vejr og klima
- Ændringer / ombooking
- Åbningstider
Afbestilling. Hvordan afbestiller jeg min reservation?
Pakkerejse:
Ønsker du at afbestille din pakkerejse bedes du henvende dig til os skriftligt. Rejsen kan kun afbestilles af rejsebestilleren og fra den mail, som er benyttet ved bestilling af rejsen. For regler i forhold til afbestilling af rejser med Solfaktor henviser vi til vores betingelser .
Du kan også vælge at afbestille din rejse via ”Min Booking ” online på vores hjemmeside.
Bemærk at det indbetalte beløb for en pakkerejse ikke tilbagebetales ved eventuel afbestilling, hvorfor det anbefales alle rejsende at være dækket af en sygeafbestillingsforsikring, såfremt aflysningen sker grundet sygdom.
Hotelreservation:
Har du bestilt "Kun hotel" gælder der andre afbestillingsregler, som er afhængig af, om du har bestilt med gratis afbestilling/refundérbart, eller om du har bestilt et hotelophold, som er ikke-refundérbart. De aktuelle afbestillingsbetingelser fremgår af dit rejsebevis. Du kan afbestille dit ophold via ”Min Booking ” online på vores hjemmeside.
Afbestillingsforsikring. Kan jeg tilkøbe en afbestillingsforsikring?
Du kan tegne en sygeafbestillingsforsikring ved bestilling af din rejse, og vi anbefaler altid, at du har dine forsikringer i orden før og under rejsen. Læs mere om afbestillingsforsikring her. Læs mere om afbestillingsforsikring her.
Afbestilling af en sygeafbestillingsforsikring kan ikke lade sig gøre.
Kan jeg tilkøbe en rejseforsikring?
Du kan ikke tilkøbe en rejseforsikring gennem Solfaktor. Vi henviser til Gouda, som er en del af Gjensidig, der tilbyder flere forskellige typer af rejseforsikring. Læs mere og find link direkte til Goudas hjemmeside her .
Hvad er forskellen på afbestillingsforsikring og rejseforsikring?
En rejseforsikring er ikke det samme som en afbestillingsforsikring (også kaldet en sygeafbestillingsforsikring). Faktisk er det to vidt forskellige ting. For en afbestillingsforsikring gælder inden afrejsen, hvorimod en rejseforsikring dækker under ferien.
Attraktioner og seværdigheder. Kan jeg få information om attraktioner og seværdigheder?
Hos Solfaktor er vi specialister i hotellerne og ferieboligerne, og naturligvis ved vi også noget om rejsemålene og seværdighederne i nærheden af dit valgte hotel eller feriebolig. Under "Afstande og attraktioner", kan du under hvert hotel eller hver feriebolig finde et par forslag til, hvad du kan opleve i nærområdet og på destinationen.
Bestilling af rejse. Hvordan bestiller jeg en rejse?
Alle rejser kan bestilles online, og hos Solfaktor er der altid valgfri afrejsedato og rejselængde. Bemærk, at hvis du ønsker at få skræddersyet et tilbud på en rejse, for eksempel hvor du sammensætter en ferie, hvor du bor på mere end et hotel og skal bruge fly og lejebil, beder vi dig om at udfylde en forespørgsel, da denne type rejser ikke kan bestilles online.
Du kan udfylde vores forespørgselsformular her.
Betaling. Hvordan betaler jeg for min rejse?
Hos Solfaktor betaler du din rejse online via en sikker og krypteret forbindelse leveret af NETS og DIBS. Til betaling kan du benytte Dankort, VISA-dankort, American Express, Diners Club, JCB, Mastercard eller MobilePay. Har du valgt at betale depositum ved bestilling, kan restbløbet betales enten via online-betaling eller som bankoverførsel. Du modtager en betalingspåmindelse ca. 50 dage før afrejse såfremt du ikke ikke allerede har betalt restbeløbet. Bankoplysningerne finder du på din booking-reference og/eller den betalingspåmindelse, du har modtaget på den mail, som du har indtastet ved bestilling af rejsen.
Læs mere om depositumbetaling under "Depositum" her på siden. Du kan også læse Solfaktor' betalingsbetingelser her.
Kan jeg vente med at betale for min rejse?
Solfaktor har ikke mulighed for at rykke en betaling. Betaling/restbetaling skal derfor foretages som accepteret ved bestilling af rejsen/opholdet.
Betaling på rejsemålet. Kommer der yderligere betalinger på rejsen?
Der kan være visse betalinger, som skal foretages på rejsemålet, herunder ved check-in. Dette drejer sig om turistskatter , betaling for ekstra sengelinned, slutrengøring, håndklæder etc. På hoteller er sengelinned samt håndklæder og rengøring altid inkluderet i prisen medmindre andet står anført i hotelbeskrivelsen. Bemærk at nogle ferieboliger beder om et depositum ved check-in, som vil blive returneret ved afrejse, såfremt lejligheden eller ferieboligen efterlades som ved ankomst.
Billetter/booking-reference/afrejsemateriale. Hvad modtager jeg af dokumenter fra Solfaktor efter bestilling af ophold/pakkerejse?
Ved bestilling af din rejse modtager du en mail med din booking-reference. Dette dokument skal du læse grundigt igennem og gemme, da det gælder som billet/voucher for alle de købte ydelser. Vedhæftet din mail modtager du også et opholdsbevis/hotelvoucher, som du skal printe ud og aflevere i receptionen ved check-in. Der vil også være en Solfaktor-flflybillet (hvis du har bestilt en pakkerejse) samt en faktura vedhæftet din mail. Har du bestilt en pakkerejse og tilkøbt en transfer, vil der ligeledes være en transfervoucher vedhæftet. Har du bestilt billeje til din rejse, vil du få tilsendt en billeje-voucher fra Auto Europe til den mailadresse, som du har indtastet ved bestilling. Har du bestilt en rejse med fly, vil dit referencenr. til din flyrejse også kunne findes på booking-referencen.
Vi sender ikke udprintede billetter/vouchere med posten. Har du besvær med at printe den billet/voucher som du har modtaget på mail, kan du med fordel kigge på dine printerindstillinger. For at kunne printe en pdf. fil skal man have installeret et program til at læse pdf. filer. Vi anbefaler adobe reader som du kan downloade her .
Jeg har mistet mine dokumenter fra Solfaktor – hvad gør jeg?
Hvis du har mistet mailen med booking-reference og vedhæftede dokumenter, kan du via ”Min Booking ” finde samtlige dokumenter (dog ikke billejevoucher) som vedrører din bestilling.
Du er også velkommen til at kontakte Solfaktor , og vi kan gensende bekræftelsen til den mail, der er benyttet ved bestilling af rejsen.
Har du bestilt en pakkerejse med billeje, kan du ikke finde en kopi af din voucher fra Auto Europe via “Min Booking”. Læs derfor mere under Billeje.
Børn og spædbørn. Kan jeg tage mine spædbørn/børn med på en ferie hos Solfaktor?
Børn og spædbørn er naturligvis velkomne som gæster hos Solfaktor, og vil du gerne bo på særligt børnevenlige hoteller og ferieboliger, finder du dem under hoteltypen "Børnevenligt " og "Ferielejligheder ".
Som udgangspunkt ligger et spædbarn aldersmæssigt mellem 0 og 2 år, og betegnelsen barn ligger som udgangspunkt aldersmæssigt mellem 2 og 11 år.
Betaler et spædbarn/barn lige så meget som en voksen?
Børnerabatter på både fly og hoteller vil automatisk blive indregnet i den pris, som du får oplyst per person, når du får et søgeresultat i søgemaskinen på hjemmesiden.
Depositum. Kan jeg nøjes med at betale depositum?
Når du bestiller din rejse, kan du vælge at betale rejsens fulde pris ved bestilling eller et depositum. Vælger du at betale et depositum udregnes dette typisk efter prisen på flybilletterne (da disse ikke er refunder- eller ændringsbare), som udstedes ved bestilling. Senest 40 dage inden afrejse skal restbeløbet betales, og derfor er det heller ikke muligt at vælge depositumbetaling, hvis du bestiller en rejse, hvor der er mindre end 40 dage til afrejse. Du ser muligheden for at vælge enten fuld betaling eller betaling af depositum, når du bestiller og klikker dig videre til betalingsvinduet. Vær opmærksom på at depositumsbetaling ikke kan vælges på rejser med en totalpris på under DKK 4.000,-
OBS: Såfremt opholdet er ikke refundérbart, er det ikke muligt at betale depositum.
Fejl og mangler. Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg oplever fejl/mangler på ferien?
Hvis du mod forventning oplever mangler eller decideret fejl på din rejse, beder vi dig om straks at kontakte receptionen, hvor fejl og mangler oftest kan rettes på stedet. Skulle dette ikke kunne løse problemet, kan du kontakte os på mail eller telefonisk.
Vores kontaktoplysninger fremgår også af den booking-reference du har modtaget ved bestilling, og som du skal medbringe på din rejse.
Ringer du uden for vores åbningstid så læg venligst en besked på telefonsvareren, som vil blive aflyttet jævnligt. Kontakter du os ikke omgående mens problemet står på, kan du risikere at miste retten til evt. kompensation.
Forlængelse/ændringer af rejsen. Kan jeg forlænge/ændre/ombooke rejsen?
Ønsker du at foretage ændringer i din rejse, bedes du kontakte Solfaktor pr. mail eller telefon. Såfremt det er muligt at ændre/ombooke rejsen pålægges altid et servicegebyr .
Har du bestilt en rejse med fly og hotel, så kan rejsen i enkelte tilfælde forlænges, såfremt der er ledige værelser på hotellet eller ledige værelser på et andet Solfaktor, som du gerne vil besøge på rejsemålet. Bemærk at flybilletterne er udstedt til de datoer, som du har angivet ved bestilling, og kan derfor ikke uden videre ændres (hvorfor der tages forbehold for eventuelle ønskede ændringer).
Ønsker du, at Solfaktor skal forespørge på en ændring af dit ophold, pålægges dette et servicegebyr. En ændring samt udstedelse af en ny flybillet pålægges et ekstra servicegebyr pr. billet. En ændring af en tilkøbt transfer/billeje pålægges også et servicegebyr.
Ved en mulig ændring skal du derudover selv afholde eventuelle prisstigninger på ophold, flybillet, transfer og billeje.
Kan jeg flytte et ikke refunderbart hotelophold?
Et ikke refunderbart hotelophold er som udgangspunkt ikke ændringsbart. I enkelte tilfælde kan det dog være muligt at ændre opholdet mod et servicegebyr, samt en eventuel difference i pris for de to perioder. Du er velkommen til at kontakte Solfaktor og forhøre dig om muligheden.
Forsikringer
Vi anbefaler altid, at du inden afrejse har tegnet en rejseforsikring. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring, hvor du kan købe en rejseforsikring her. Vi anbefaler også, at du har bestilt og medbringer det blå EU-sygesikringskort på din rejse.
Gavekort. Kan jeg købe et gavekort?
Du kan sagtens bestille et gavekort til Solfaktor. Her beder vi dig om at kontakte os telefonisk eller pr. mail. Vi skal bruge beløbet som gavekortet skal lyde på, samt hvem det skal udstedes til. Gavekortet har en gyldighed på 2 år fra udstedelsesdatoen. Et gavekort kan ikke ombyttes til kontanter, men kan benyttes som delvis eller fuld betaling af en valgt rejse alt efter pålydende.
Glemte sager - hvad gør jeg?
Har du glemt en genstand på din ferie, hjælper vi dig naturligvis gerne med kontaktinformationer til hotel, flyselskab, billejefirma eller transferfirma, alt efter hvor, du har glemt genstanden. Solfaktor har ikke mulighed for at undersøge, om vores samarbejdspartner har fundet den mistede genstand. Vi henviser derfor direkte til leverandøren. Eventuelle omkostninger forbundet med at sende glemte genstande hjem afholder du selv.
Kontakt
Du kan kontakte Solfaktor telefonisk, på mail og på vores supportchat. Besøg på kontoret modtages kun efter aftale. Se vores kontaktoplysninger her.
Kreditkort
Når du bestiller din rejse kan du betale online med kreditkort. Læs om betaling og kreditkort her.
Overdragelse af rejse. Kan jeg overdrage rejsen til en anden?
Ønsker du at overdrage din rejse til en anden bedes du kontakte o s, og vi vil undersøge muligheden. Ved overdragelse af en rejse vil der blive pålagt et servicegebyr, såfremt dette er muligt.
Har du bestilt en rejse med fly, som du ønsker at overdrage, kan der forekomme gebyrer og eventuelle prisstigninger på flybilletten fra flyselskabet, som du selv skal afholde, og det er kun muligt at ændre navn hos enkelte ruteflyselskaber. Dette kan oplyses ved henvendelse til Solfaktor, og hvis det ikke er muligt at navneændre, så anbefaler vi, at du selv køber en ny flybillet.
Pas og ID. Skal jeg medbringe pas på rejsen?
Du skal sørge for at medbringe dit pas på rejsen og sikre dig, at passet er gyldigt i hele den periode, du rejser. For særlige regler om pas og indrejse henviser vi til Udenrigsministeriets hjemmeside.
Rabatter. Tilbyder i rabatter?
Alle rabatter og tilbud finder du enten i vores nyhedsbrev, vores facebook-side eller under siden "Rejsetilbud" på hjemmesiden. Når du søger din rejse og får en pris ifølge de oplysninger, du har angivet i søgemaskinen, vil børnerabatter, spædbørnsrabatter, bestil-tidligt-rabatter, "stay 7 - pay 6"-rabatter med mere altid være indregnet i prisen. Prisen du får oplyst vil altid blive angivet per person.
Rejsebetingelser. Hvor finder jeg Solfaktors rejsebetingelser?
Du finder Solfaktor rejsebetingelser her. Vi anbefaler altid, at du har læst disse grundigt igennem, inden du bestiller din rejse.
Rejseformer. Hvordan kan jeg rejse?
Hos Solfaktor kan du vælge at rejse/bestille din rejse på 4 måder. Du kan bestille:
Kun hotel
Hotel + flyrejse
Hotel + flyrejse + billeje
Hotel + flyrejse + transfer
OBS: Bemærk at det ikke er alle destinationer, hvor der er mulighed for at tilvælge transfer/billeje.
Rejsegaranti. Hvordan er jeg dækket af rejsegaranti?
Bestiller du en rejse med min. hotel + flyrejse er du dækket af rejsegarantien. Læs mere om rejsegaranti med Solfaktor her.
Rejseleder. Er der rejseleder på destinationen?
Når du rejser med Solfaktor, har du i udgangspunktet ikke en rejseleder eller guide tilknyttet under din rejse, med mindre det fremgår i din booking-reference og/eller rejsebeskrivelsen. Dog kan du med fordel henvende dig i receptionen på dit hotel, hvor du i mange tilfælde kan få gode råd, tips og praktiske oplysninger til, hvordan du kan tilmelde dig guidede udflugter i lokalområdet.
Reklamationer. Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg oplever fejl/mangler på ferien?
Hvis du mod forventning oplever mangler eller decideret fejl på din rejse, beder vi dig om straks at kontakte receptionen, hvor fejl og mangler oftest kan rettes på stedet. Skulle dette ikke kunne løse problemet, kan du kontakte os på mail eller telefonisk.
Vores kontaktoplysninger fremgår også af den booking-reference du har modtaget ved bestilling, og som du skal medbringe på din rejse.
Ringer du uden for vores åbningstid så læg venligst en besked på telefonsvareren, som vil blive aflyttet jævnligt. Kontakter du os ikke omgående mens problemet står på, kan du risikere at miste retten til evt. kompensation.
Restbetaling. Hvornår skal jeg indbetale restbeløbet?
Har du valgt at betale depositum ved bestilling, kan restbeløbet betales enten via online-betaling eller som bankoverførsel.
Du modtager en betalingspåmindelse ca. 50 dage før afrejse såfremt du ikke allerede har betalt restbeløbet. Bankoplysningerne finder du på din booking-reference og/eller den betalingspåmindelse, du har modtaget på den mail, som du har indtastet ved bestilling af rejsen.
Sygdom under rejsen. Jeg er blevet syg under rejsen - hvad gør jeg?
Skulle du være så uheldig at blive syg på din rejse, og hvis det er så alvorligt at du har brug for lægehjælp eller indlæggelse på et sygehus, skal du kontakte de pågældende lokale myndigheder direkte. Vi anbefaler altid, at du før rejsen har tegnet en rejseforsikring, som også dækker sygdom under rejsen. Vi anbefaler også, at du rekvirerer et blåt sygesikringsbevis. Solfaktor samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Læs mere om tryghed når du rejser og forsikringer her.
Sygesikringsbevis. Skal jeg medbringe et sygesikringsbevis på ferien?
Dit gule sygesikringsbevis har pr. 1. august 2014 ikke længere fuld dækning, når du rejser i udlandet (også inden for EU) og vi anbefaler dig derfor, at du har tegnet en rejseforsikring og rekvireret et blåt sygesikringsbevis via den offentlige sygeforsikring.
Tillæg og tilvalg. Hvordan tilkøber jeg ekstra services?
Ønsker du at tilkøbe ekstra services i forbindelse med din rejse, skal du kontakte Solfaktor. Det er ikke alle typer af ekstra services, som Solfaktor kan assistere med. Ekstra services på hotellet/feriestedet skal bestilles og betales direkte med hotellet. Du kan komme i kontakt med hotellet via "Min Booking".
Transport til og fra hotel. Er der inkluderet transport fra lufthavnen til hotellet/ferielejligheden?
Der er ikke inkluderet transport tur/retur til hotel/ferielejligheden.
Vi anbefaler i udgangspunktet altid, at du lejer en bil på din ferie eller bestiller en transfer. Bestiller du ”hotelophold” gennem Solfaktor, skal du selv sørge for transport til destinationen. Bestiller du en pakkerejse med Solfaktor, kan du i forbindelse med din online-booking tilkøbe en transfer eller billeje, hvis dette tilbydes på destinationen.
Taxi, togbillet, busbillet eller andet, er noget du selv skal bestille. Her henviser vi blandt andet til Suntranfers eller Rome2Rio. Bemærk at begge tjenester ikke er Solfaktors samarbejdspartnere.
Turistskat. Jeg bliver opkrævet for turistskat - er det korrekt?
På flere rejsemål skal der betales en turistskat ved ankomst til eller afrejse fra hotellet. Denne turistskat varierer og skal afregnes lokalt.
Solfaktor har ikke mulighed for at informere og opdatere om lokale turistskatter, ej heller kan disse betales ved bestilling af rejsen, da niveauet for afgiften kan ændres lokalt af myndighederne, uden at der gives videre besked. Generelt skal der, hvis et rejsemål opkræver turistskat, betales mellem EUR 1-6 pr. person pr. dag (nogle gange med et max. på 7-10 dages betaling, selvom opholdet måtte vare længere).
Vi henviser til det enkelte lands turistbureau for yderligere og mere præcis information om turistskatter.
Unge under 18 år
Rejser du som ung under 18 år så vær opmærksom på følgende:
- Du skal mange steder være ledsaget af mindst én voksen, der er fyldt 18 år, for at kunne checke in på hotellet
- Det er dit eget ansvar at undersøge og følge eventuelle regler i det land, som du rejser til
- Solfaktor kan ikke oplyse dig om det pågældende hotels regler - det er dit eget ansvar at kontakte hotellet på forhånd, og høre ad om de tillader unge der rejser alene
- Du skal medbringe en samtykkeerklæring på engelsk fra dine forældre/værge, som bekræfter, at I har tilladelse til at rejse sammen uden en voksen
Læs mere her: Rejse med mindreårige (um.dk)
Bemærk også at de fleste lande ikke har samme alkoholpolitik som i Danmark, hvorfor unge under 18 år ikke kan forvente udskænkning af alkoholiske drikke.
Visum. Skal jeg have visum til rejsen?
Har du brug for et visum til indrejse på dit rejsemål, skal du selv forestå fremskaffelsen af dette. For andre landes pas og visumregler henviser vi til udenrigsministeriets hjemmeside her.
Vaccinationer. Skal jeg vaccineres inden rejsen?
I visse lande kan det være en fordel at være vaccineret mod forskellige sygdomme (dog kun i meget sjældne tilfælde inden for EU). Solfaktor tilbyder ikke rådgivning om vaccination. Vi henviser i stedet til, at du konsulterer din egen læge.
Valuta. Skal jeg medbringe anden valuta på rejsen?
Vi anbefaler, at du medbringer kontanter i den lokale valuta på din rejse. Du kan oftest betale med internationale kreditkort på dit rejsemål, og oftest findes der også hæveautomater i nærheden af dit hotel. Dog kan kørsel dertil være nødvendigt, såfremt du ikke bor i byzone.
Vejr og klima. Hvordan er vejret på destinationen?
For vejr og klima på rejsemålet henviser vi til Danmarks Meteorologiske institut, DMI , eller de nationale/lokale vejrinstitutter på rejsemålene.
Ændringer / ombooking. Kan jeg forlænge/ændre/ombooke rejsen?
Ønsker du at foretage ændringer i din rejse, bedes du kontakte Solfaktor pr. mail eller telefon. Såfremt det er muligt at ændre/ombooke rejsen pålægges altid et servicegebyr .
Har du bestilt en rejse med fly og hotel, så kan rejsen i enkelte tilfælde forlænges, såfremt der er ledige værelser på hotellet eller ledige værelser på et andet Solfaktor, som du gerne vil besøge på rejsemålet. Bemærk at flybilletterne er udstedt til de datoer, som du har angivet ved bestilling, og kan derfor ikke uden videre ændres (hvorfor der tages forbehold for eventuelle ønskede ændringer).
Ønsker du, at Solfaktor skal forespørge på en ændring af dit ophold, pålægges dette et servicegebyr. En ændring samt udstedelse af en ny flybillet pålægges et ekstra servicegebyr pr. billet. En ændring af en tilkøbt transfer/billeje pålægges også et servicegebyr.
Ved en mulig ændring skal du derudover selv afholde eventuelle prisstigninger på ophold, flybillet, transfer og billeje.
Åbningstider. Hvad er Solfaktors åbningstider?
Vores åbningstider er sæsonafhængige og du finder de gældende åbningstider her.
I nødstilfælde kan vi altid kontaktes ved, at du sender os en mail eller indtaler en besked på vores telefonsvarer udenfor telefonåbningstider. Herefter vil vi kontakte dig hurtigst muligt.