Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Athen

Athen er Grækenlands hovedstad og en sand guldgrube, når det gælder historiske og kulturelle oplevelser. Her i landets største by kan du opleve fascinerende kontraster mellem gammelt og nyt. Hvad enten du drømmer om at mærke historiens vingesus, eller du ønsker dig en storbyferie med smagsoplevelser, shopping og luksus, så kan du få det på en rejse til Athen.

Du kan sagtens bruge en forlænget weekend her på sightseeing, shopping og kulinariske oplevelser. Athen kan dog også være første stop på en længere rejse, hvor du efter nogle dage tager på eventyr i det græske øhav. Der er for eksempel blot et par timers sejlads til Kea, den nordligste ø i øgruppen Kykladerne.

Demokratiets vugge

Athen som ligger på halvøen Attika omgivet af bjergene Ymmytos, Pendeli og Parnitha, og Saroniske Bugt, hvor solen skinner hele året rundt. Det er i dag Balkanhalvøens største by, som medregnet forstæderne huser en tredjedel af Grækenlands indbyggere. Athens betydning  for landet og regionen rækker dog langt tilbage i oldtiden. Den ældste bebyggelse her er således registreret til at være opført allerede omkring 5000 år siden.

Athen er kendt som demokratiets vugge. Det demokrati der efter gængs opfattelse opstod i Athen i det femte århundrede f. Kr., var dog ikke i moderne forstand et demokrati. Det var således formentlig kun en mindre del af befolkningen, som fik mulighed for at påvirke den førte politik. Ikke desto mindre har Athen i lange perioder været regionens politiske, kulturelle og økonomiske centrum.

Mærk historiens vingesus

En gåtur i den historiske trekant; Plaka, Thission, Psyri, giver dig en helt særlig følelse af at være sendt tusinder af år tilbage i tiden. Er der ét sted som du skal besøge, når du rejser til Athen, er det naturligvis Akropolis. Akropolis er det vigtigste monument fra oldtiden, som er placeret i vores del af verden. Akropolis er et lille bjerg, der består af en række strukturer med Parthenon som den mest berømte.

Af andre seværdigheder i byen kan nævnes Odeion og Herodes Atticus, Olymbion, Roman Marked, Panathinaiko Stadium. Trænger du til at komme lidt ud af solen, har den græske hovedstad også en perlerække af museer i verdensklasse. Uanset årtid og vejr bør du således ikke rejse til Athen uden at lægge vejen forbi det smukke Akropolis Museum og Det arkæologiske museum. Er du historisk interesseret, kan du bruge lige så lang tid her som ved de udendørs oldtidsruiner.

Shopping og restaurantliv

I modsætning til fornemmelsen af historiens vingesus i den historiske trekant finder du i det moderne Athen indkøbscentre og restauranter byder på timevis af spændende shopping og skønne smagsoplevelser.

På Athens mange fortovscaféer, restauranter, natklubber og barer er stemningen afslappet og hyggelig. Udvalget af autentisk græsk mad er stort og af høj kvalitet. Særligt mousaka med græsk salat kan stærkt anbefales. Har du planer om at skulle videre i byen efter middag, er der et væld af barer og natklubber at vælge imellem. På de populære natklubber kommer der virkelig gang i festen efter midnat, og festen varer gerne indtil ud på morgenen.

Hvornår skal man rejse til Athen?

Det kan anbefales at besøge Athen i foråret eller sent på efteråret, da sommeren kan blive meget varme. Vinter i Athen er faktisk også en flot oplevelse og giver dig en helt anderledes oplevelse af byen. I vinterhalvåret er det langt billigere at finde et hotel eller feriebolig i byen end i sommerhalvåret.

Gode flyforbindelser til Athen

Athens internationale lufthavn (lufthavnskode ATH) ligger ca. 33 kilometer fra centrum, og der går bus, metro og tog ind til byen. Lufthavnen, der åbnede i 2001, blev bygget som en del af forberedelserne til afholdelsen af Sommer-OL i Athen i 2004.  Lufthavnen er i dag et vigtigt knudepunkt for mange flyselskaber, så du har året rundt gode chance for at finde billige flyforbindelser dertil.

Der er også mange, der rejser til Athen som del af et krydstogt i Middelhavet. Krydstogtskibe og færger lægger til ved havnebyen Piræus omkring 10 kilometer fra centrum.

Inde i Athen kan du komme omkring med bus, sporvogn, metro eller taxi. Trafikken i Athen har med rette været berygtet, men der er de senere år været et stigende fokus på at lave gågader og fodgængervenlige områder med begrænset motortrafik.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Athen