Solfaktor official logo
Velkommen til Marseille

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Marseille

Rejs til den sydlige perle Marseille på Côte d'Azur i Frankrig. Her kan du nyde dejlige bystrande, historiske seværdigheder, store naturoplevelser og ikke mindst udsøgt fransk gastronomi. Bestil en billig rejse til Marseille med Solfaktor!

Marseille som rejsemål

Marseille er en by i det sydlige Frankrig, der ligger på Côte d'Azur - også kendt som Den Franske Riviera. Byen er gammel, den blev grundlagt for over 2.500 år siden (dvs. faktisk allerede før den romerske periode) og er den vigtigste havneby i Frankrig. Det er også den næst største by i landet efter hovedstaden Paris. Marseille er en spændende storby, som har meget at tilbyde. Her kan du nyde sol og strand, historie og kultur, store madoplevelser og storslået natur.

Du kommer til at opleve, at Marseille er en by med mange forskellige kulturer og mennesker. Det gælder også byens markeder, hvor man næsten kan føle sig som på et andet kontinent. Indflydelsen fra kulturer fra mange forskellige verdenshjørner, specielt fra kulturer som tidligere var franske kolonier i Mellemøsten, Asien og Afrika, er med til at lave Marseille til noget helt særligt.

Attraktioner og aktiviteter i Marseille

Hele denne del af Frankrig er kendt for de fine strande, og det særlige strandliv som følger med,  og i Marseille har du flere strande at vælge imellem. Plage des Catalans er den mest centrale strand i byen, hvor Plage du Prado og Plage de la Pointe Rouge er populære strande, som også ligger tæt på byens centrum. Alle strandene byder på blødt sand og dejligt badevand, moderne faciliteter og gode muligheder for vandsport.

Hvis du er interesseret i historie og kultur, er Marseille et godt sted at rejse til. Den gamle bydel i Marseille (Le Panier) er byens historiske centrum og er en charmerende labyrint af smalle brostensbelagte gader, farverige bygninger og lokale kunstgallerier, caféer og butikker. Katedralen i Marseille (Cathédrale de la Major) har en imponerende arkitektur. Eller tag over for at se Basilique Notre-Dame de la Garde - en ikonisk kirke, der ligger på en bakke over byen med panoramaudsigt over Marseille og kysten. Du kan også tage en bådtur til en af øerne ud for Marseilles kyst. På en af de små øer ligger fortet Château d'If, som giver dig et indblik i Frankrigs historie. Fortet fungerede også som et fængsel frem til sidst i 1800--tallet Romanfiguren "Greven af Monte Cristo" blev fængslet her i Alexandre Dumas' roman fra 1844.

Marseille er et fremragende udgangspunkt for at se og udforske mere af Den Franske Riviera. En halv times kørsel fra byen ligger den hyggelige kystby Cassis med sin smukke havn, indbydende gader og gode restauranter. Hvis du tager en dagstur hertil, kan du tage en bådtur ind i i naturnationalparken Calanques, hvor du kan se imponerende klipper, smukke bugter og kalkstensformationer. Her kan man svømme og snorkle i det krystalklare vand og slappe af i de eventyrlige omgivelser. Du kan også tage på dagsture til andre berømte steder langs Den Franske RivieraDen fashionable by Cannes og spændende Nice er kun to muligheder. Cannes kører du til på 2 timer fra Marseille, til Nice tager det yderligere en halv time. 

Hvornår skal man rejse til Marseille?

Sommeren er den mest intensive periode ved Middelhavet og på Côte d'Azur i Frankrig. I perioden fra juni til august kommer mange turister til Marseille for at nyde de varme dage  - som kan være med temperaturer op til 30 grader. Hvis du vil undgå højsæsonen og den mest intense sommervarme, kan du rejse til Den Franske Riviera om foråret eller efteråret. I disse perioder er temperaturerne mere behagelige og du har gode forhold til at udforske naturen og attraktionerne langs kysten. Vinteren er meget mere rolig i denne del af Frankrig, og temperaturerne i Marseille er relativt milde med temperaturer om dagen op til de 10 grader. Vinteren er et godt tidspunkt at tage på storbyferie til Marseille - her kan du opleve byens attraktioner i en mere rolig atmosfære.

Mad, drikke og natteliv i Marseille

En ferie på Den Franske Riviera garanterer dig gode og spændende gastronomiske oplevelser. I Marseille er der masser af restauranter, der serverer retter fra Frankrigs store og berømte køkken, samt naturligvis også spisesteder med et mere internationalt præg. Med sin beliggenhed ved Middelhavet byder Marseille på lækker frisk fisk og skaldyr, og byen er især berømt for sine østers, som du kan smage på byens mange fiskerestauranter. Den franske fiskesuppe bouillabaisse kommer fra denne egn. Det er en klassiker, der bør prøves. Frankrig er jo kendt for sin vinproduktion, så på en ferie i Marseille kan du nyde lokale vine til maden og deltage i vinsmagninger på lokale vingårde. Mange  af disse vine finder du aldrig i Danmark.

Marseilles natteliv er for alle smager og sanser. Her er virkelig mange barer, pubber og natklubber, med underholdning og natteliv for enhver smag. Nyd en drink på en af byens trendy cocktailbarer, eller dans natten lang på et af byens pulserende nattesteder.

Fly til og hoteller i Marseille

Du kan flyve til Marseille fra alle danske lufthavne, men det er med mellemlanding undervejs i f.eks Paris, Amsterdam eller Frankfurt. Flyrejsen tager i alt ca. 4 timer og et kvarter.

Fra lufthavnen Marseille Provence (MRS) kan du tage et direkte tog til stationen Marseille Saint-Charles, som ligger i byens centrum. Togene har hyppige afgange og er den hurtigste måde at rejse på fra lufthavnen. Du kan også tage flere busser fra lufthavnen til centrum af Marseille. Taxier er også en mulighed, og du finder et stoppested uden for ankomsthallen. Hvis du vil have friheden til at udforske mere af Frankrig og regionen i dit eget tempo, kan du overveje at leje en bil.

Marseille har et bredt udvalg af hoteller for enhver smag. Her finder du kendte hotelkæder, hyggelige gæstehuse, større all-inclusive-hoteller, boutiquehoteller og femstjernede luksushoteller. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel hver for sig, eller om du vil booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Marseille og Frankrig!


Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Marseille

Billeder fra Marseille