Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Île-de-France

Med over 50 millioner besøgende om året er Île-de-France verdens største turistdestination. Det skyldes først og fremmest, at denne region er nogenlunde identisk med Paris' udbredelse, hvis man regner den franske hovedstads vidtrækkende forstæder med. De bymæssige bebyggelser udgør dog ikke hele Île-de-France, som således også er kendt for skøn natur i form af parker, skove og flodområder. Selvom Île-de-France er den tættest befolkede region i Frankrig, inkluderer udkanten af regionen desuden landbrugsområder, der hører til blandt de mest produktive i landet.

Byernes by

Det er dog Paris, der er landets økonomiske centrum, og ikke landbruget, som gør Île-de-France til Frankrigs ubestridt rigeste region. Hovedparten af regionens indbyggere bor og arbejder i Paris-byområdet, hvilket betyder, at de ydre, landlige dele af regionen er tyndt befolkede.

Rejser du til Île-de-France, vil Paris da også være det oplagte fokuspunkt. Det er således ikke uden grund, at Frankrigs hovedstad år efter år kåres til et af verdens mest interessante storbyrejsemål. Få byer har så meget at byde på som Paris, hvilket gælder både for par på en romantiske weekendtur, familier med Disneyland Paris højt på ønskelisten eller kunstinteresserede, som vil udforske kunstskattene på Louvre.

Udover et sandt overflødighedshorn af kulturelle seværdigheder er Byernes By er også berømt for de kulinariske oplevelser. Her kan du glæde dig til at udforske alt fra simple gadekøkkener til eksklusive Michelin-restauranter. Sidst, men ikke mindst, rejser mange naturligvis også hertil blot for at opleve pariserstemningen i den central bys gamle, smalle gader, hvor  den charmerende arkitektur og livet på cafeerne er en uforglemmelig oplevelse i sig selv.

Øen Frankrig

Rejser du til Île-de-France, der kan oversættes til "Øen Frankrig," kan du nemt bruge mange dage på bare at udforske hovedstadens seværdigheder og attraktioner. Det kan dog også varmt anbefales, at sætte god tid af til at besøge nogle af de andre seværdigheder og mindre byer i regionen.

Det er for eksempel næsten et must også at besøge Versailles, der ligger i Paris' vestlige udkant. Slottet, Château de Versailles, og den tilhørende barokhave, er enestående og har dannet ramme om flere stormagtspolitiske begivenheder i tidens løb. Ligeledes er Fontainebleau omkring 67 sydøst for Paris kendt for sit flotte renæssanceslot og den omkringliggende, 280 kvm store skov Forêt de Fontainebleau, som indbyder til både vandre- og cykelture i skønne grønne omgivelser.

Der er med andre ord masser at se og opleve i Île-de-France, uanset om du tager på en rundrejse eller har din base Paris.

 

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Île-de-France som rejsemål