Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Color shield icon with checkmark

Rejsegaranti før, under og efter afrejse

Rejser til Protaras

Feriestedet Protaras byder på nogle af Cyperns bedste strande. Nyd sol og badning på lange, lavvandede sandstrande med moderne faciliteter, krystalklart vand og en behagelig atmosfære. Book en billig rejse til Protaras med Solfaktor!

Protaras som rejsemål

Protaras er en populær rejsedestination ved Middelhavet, beliggende på Cyperns sydøstkyst. Den ligger cirka 60 km øst for Larnaca, som er den tredjestørste by på øen, og kun 15 minutters kørsel fra det livlige feriested Ayia Napa. Protaras tiltrækker mange, som ønsker at holde ferie i syden. Både børnefamilier, der gerne vil nyde familie- og børnevenligt strandliv, men også par, der ønsker at bo i rolige omgivelser med kort afstand til det populære liv i Ayia Napa.

Seværdigheder og aktiviteter i Protaras

Hovedattraktionen på Cypern er for mange turister strandlivet, og det gælder især i Protaras. Den ti kilometer lange kystlinje langs Middelhavet frister med nogle af de bedste strande på øen, og de er kendt for deres silkebløde sand og krystalklare vand. Her er der ideelle forhold for børnefamilier med lange, lavvandede sandstrande, der er velholdte og byder på moderne faciliteter såsom liggestole og parasoller. Hovedstranden, Protaras Beach, er den mest populære, men du finder også flere mindre badebugter såsom Fig Tree Bay. Lige syd for Protaras centrum ligger Konnos Bay, som er en malerisk bugt omgivet af frodige, grønne bakker og indbyder til et fredeligt strandliv.

Der er også lavet en fin strandpromenade, som man kan følge hele vejen fra centrum af Protaras op til Pernera. Denne gåtur tager ca. en time og du passerer mange restauranter, caféer og barer på vejen langs strandpromenaden. Perfekt sted til at nyde din sommerferie

Langs hele kysten er der gode muligheder for vandsportsaktiviteter som snorkling, dykning og jetski. Du kan komme med på en bådtur til Cape Greco National Park og udforske grotter og klippeformationer eller dykkerture for at opleve tropiske fisk og farverige koralrev. Er du interesseret i historie og kultur, er det værd at besøge det gamle Profitis Elias kapel. Det ligger på en bakke over Protaras og byder på en fantastisk udsigt over Middelhavet og det omkringliggende landskab.

Rejser du til Protaras med børn, kan det anbefales at sætte lidt tid af til at besøge Ocean Aquarium, som udover strandene er byens mest populære attraktion. Her kan både børn og voksne beundre eksotiske dyr.

Hvornår er det bedst at rejse til Protaras?

Sommeren er højsæson på Cypern. I denne periode er der solrige forhold med temperaturer, der ofte overstiger 30 grader, og de fleste turister tager til Protaras for sol og strand. Hvis du vil undgå de største menneskemængder og den mest intense sommervarme, er forår og efterår gode tidspunkter at besøge Cypern. Middelhavet byder stadig på en behagelig temperatur, og det er ideelt til udendørsaktiviteter og naturoplevelser. Lavsæsonen på Cypern er om vinteren med køligere temperaturer og mere nedbør, men denne periode byder også på solrige dage.

Spiseoplevelser og udeliv i Protaras

Du kan se frem til gode madoplevelser på din ferie på Cypern. I Protaras finder du et godt udvalg af restauranter, der serverer traditionelle cypriotiske retter og moderne restauranter med et internationalt præg. Beliggenheden ved Middelhavet giver dig mulighed for at nyde frisk fisk og skaldyr på mange restauranter, samt græske favoritter såsom souvlaki, moussaka og stifado. Protaras har også hyggelige caféer og bagerier, og det er værd at prøve lokale specialiteter såsom baklava og bourekia (cypriotisk cheesecake).

Nattelivet i Protaras er kendt for sin energiske atmosfære, især i højsæsonen, hvor der er mange turister, der besøger feriestedet. Når solen går ned, kommer byen til live, og du finder et godt udvalg af barer, pubber og natklubber, der byder på underholdning og god stemning til langt ud på natten. Vil du have mere fest, er det kun en kort køretur til det travle natteliv i Ayia Napa, som er det mest populære på Cypern.

Fly og hotel i Protaras

Det er nemt at komme fra Danmark til Protaras på Cypern. Der er ofte direkte ruter fra Københavns Lufthavn til Larnaca International Airport (LCA), som er hovedlufthavnen på Cypern, om sommeren. Resten af året må du regne med en mellemlanding på vej til Cypern. En tur til Cypern tager ca. 4 timer med fly fra Københavns Lufthavn.

Lufthavnen i Larnaca ligger omkring 65 km fra centrum af Protaras og den nemmeste måde er at tage en taxa, som du finder uden for ankomsthallen. Køreturen tager omkring 45 minutter, afhængig af trafikken. En billigere mulighed er at tage en bus, men bemærk, at du skal tage en bus til Larnacas centrum og derefter skifte til en bus, der kører dig videre til Protaras. Hvis du vil have friheden til at udforske mere af Cypern på egen hånd, kan du overveje at leje en bil.

I Protaras er der overnatningsmuligheder for enhver smag. Her finder du både all inclusive hoteller på stranden, hyggelige hoteller i centrum og store ferielejligheder og feriehuse til leje. Du vælger selv, om du vil booke fly og hotel separat eller bestille pakkerejse med flybilletter, hotel og eventuelt lejebil inkluderet. Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning for din ferie til Protaras og Cypern!

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Protaras

Billeder fra Protaras